Operationer / Bedøvelse

Vi udfører de fleste operationer, men i særligt komplicerede tilfælde henviser vi til specialister, vi har særlig tillid til.

DSCN1410

Vi mener, det er vigtigt for dyrene, at de opholder sig kortest muligt på klinikken, og at de er trygge, når de er her. Derfor er det vigtigt, at ejeren er her, mens hunden falder i søvn før en operation, og når den vågner igen. Så snart hunden er vågen, må den komme hjem.  Vi er af den overbevisning, at det giver den mest skånsomme oplevelse for hunden.

Med katte er det lidt vanskeligere at tilgodese deres behov,  da de sjældent føler samme tryghed blot ved ejerens tilstedeværelse. Vi bestræber os på at de er her så kort tid som muligt, før de bedøves, og at de opholder sig i rolige omgivelser. Hvis det ønskes, kontaktes ejer så snart, katten vågner. Ved særlige behov eller ønsker, forsøger vi gerne at tilgodese dette.

Ved længerevarende operationer er patienten tilsluttet narkoseapparat med ilt og bedøvelsesgas.  For at øge sikkerheden i forbindelse med bedøvelsen, har vi konstant overvågning af patienten, både via maskiner og ekstra personale på operationsstuen.

Ikke akutte operationer vil altid foretages her på klinikken om formiddagen, hvor vi har mest muligt personale til rådighed og kan sikre den bedst mulig monitorering af patienten.