Kranio-sakral Terapi

Kranio-sakral terapi forkortes typisk i daglig tale til KST.

Ordet består af 3 delelementer:

Kranio = kranie

Sakral = korsben

Terapi = Behandling

Denne blide behandling arbejder på centralnervesystemet som udgør hundens system sammen med kraniet, rygsøjlen og korsbenet. Når der udføres KST kan man løsne spændinger og skævheder som påvirker hundens system på en meget blid måde.

Ved KST arbejdes der på kranie knoglerne, halshvirvler, ryghvirvler samt korsben og bækken. Her bruger vi blide tryk for at løsne membraner, bindevæv og muskler. Når de er løsnet kan blod og nerver igen flyde frit igennem hundens rygmarv og hundens krop kan dermed selv hele en del små problematikker.

Da dette er en blid behandling vil du oftest opleve at din hund vil blive meget afslappet under behandlingen. Den vil oftest også være træt dagen efter og typisk drikke mere vand så affaldsstofferne der er løsnet kan blive skyllet ud af kroppen.

KST er en behandling der typisk udføres i kombination med en bindevævsmassage som f.eks CT (Canine touch). KST kan også med fordel kombineres med de andre behandlingsformer vi tilbyder i klinikken som laserterapi og akupunktur.

Da vi har så bred en vifte af gode behandlinger kigger vi på hunden og vurdere hvad der vil være bedst til at afhjælpe de problematikker i oplever med jeres hund.